Kom godt i gang på Skoletube

Hvordan kommer jeg i gang?  hvor skal jeg starte?

Ja med de over 20 integrerede værktøjer på Skoletube kan det virke overvældende at komme i gang. Men okay, lad os lige starte med at få styr på et par grundlæggende ting, så tror jeg du er frisk på at blive en rigtig “Skoletuber” sammen med dine elever 🙂


Upload jeres produktioner helt sikkert og privat (vi har vores helt egen serverpark her i DK)

Lad os lige glemme alle værktøjerne for en kort stund og bare fokusere på selve Skoletube og almindelig upload. Hvis du uploader fx en video og du IKKE vælger en kanal, så vil videoen automatisk være HELT privat og kun tilgængeligt under menuen Mit Skoletube > Mine medier. Kun DU via DIT Unilogin kan se videoen. Den kan hverken søges frem af andre på Skoletube eller i alverdens søgemaskiner – heriblandt Google. Har du ikke allerede prøvet at uploade til Skoletube før, så prøv da nu. du kan altid slette videoen igen, hvis du ønsker dette.
I har ubegrænset plads på Skoletube og kan dermed uploade alle de videoer, I har behov for. Dog max 1,4 GB pr filupload. Du kan desuden uploade alle filformater til Skoletube, fx alle gængse videoformater, lyd, billeder, dokumenter. Fx Word, Powerpoints, Pdf, Pages, keynote, Epub (fx Book Creator) .

Skoletube kanaler

Kanaler kan du bruge til at sortere dine medier. Sammenlign kanaler med mapper. Du kan oprette elle de kanaler du vil. Men kanalerne kan også deles med andre – og det er en af de helt centrale omdrejningspunkter her på Skoletube.

Typisk opretter læreren en afleveringskanal og importerer klassens elever som medlemmer. Afleveringskanalens egenskaber er, at læreren kan se alle elevernes udgivelser, men eleverne kan KUN se sine egne udgivelser. En anden type kanal er klasse/præsentationskanalen, den fungerer på samme måde som afleveringskanalen med den afgørende forskel at eleverne kan se og kommentere hinandens udgivelser.

Masser af videodokumentation

Da kanaloprettelse og elevimport er en af de helt centrale features på Skoletube, bedes du se vores trin for trin videoguides om dette. Klik på billedet herunder for at komme direkte til kurset på vores videovejledningssite www.laerit.dk. På www.laerit.dk finder du ALLE vores trin for trin videoguides omhandlende alt på Skoletube, fx kanalhåndtering og gennemgang af alle værktøjer.

Benytter I iPads skal I bruge vores dedikerede Skoletube app. Den kan hentes gratis i Appstore og I logger ind med Unilogin. Se komplet trin for trin videoguides om appen her:

Skoletubes værktøjer

Du finder en bred palette af frikøbte værktøjer på Skoletube, som alle kan åbnes med et enkelt klik via Unilogin. Lav tegneserier, tidslinjer, Mindmaps, Stamtræer, powerpointlignende præsentationer, skærmoptagelser, lydproduktioner og meget meget andet.

Alle medietyperne kan selvfølgelig uploades/udgives direkte til Skoletube. Benytter I afleveringskanaler kan du som lærer nemt overskue ALLE elevernes udgivelser, lige meget om det drejer sig om video, lyd eller andre medietyper.

Så med Skoletubes kanaler som omdrejningspunkt for deling og en laaaaang række super fede digitale værktøjer, så har I et solidt SAMLET fundament for at benytte IT og digitale værktøjer aktivt i undervisningen.

Du finder trin for trin videoguides og faglig inspiration om alle Skoletubeværktøjer på vores site: www.vejledninger.skoleblogs.dk

Screenshot_1

Du kan se vores programteasere her:

I øverste venstre hjørne af videoplayeren, kan du folde hele playlisten ud med alle vores teasere.

 

Ebog om Skoletube

Få en introduktion til Skoletube med vores Ebog

Support:

Der findes ingen dumme spørgsmål 🙂 er du kommet i gang på Skoletube, men er i tvivl om noget, så kontakt os. Brug chatten som du finder nederst i højre hjørne på Skoletube (når du er logget ind) eller email direkte til marcus@bennick.dk eller ring 2714 2687.