Clio Online

kobler indhold og værktøjer sammen

clio2

Clio Online og SkoleTube, samarbejder om at gøre det endnu lettere for både lærere og elever at arbejde med forskellige onlineværktøjer i undervisningen.
Når man vil arbejde med at udvikle elevernes it-kompetencer, er det vigtigt, at eleverne har nem adgang til forskellige værktøjer, der kan bruges i forskellige sammenhænge, alt efter hvilken opgave de sidder med. Derfor var det oplagt for Clio Online og SkoleTube at indgå et samarbejde for at gøre det lettere for både lærere og elever at bruge it-redskaber i den daglige undervisning.

I samarbejdet mellem SkoleTube og Clio Online har vi derfor samkørt vores it-værktøjskasser, så eleverne nu nemt og uhindret kan veksle mellem Clio Onlines læringsportaler og de digitale værktøjer, de skal arbejde med.

Skolerne kan give deres elever automatisk adgang via deres UNI-Login. Det eliminerer en masse afbrydelser i elevernes kreative arbejde, når de ikke hele tiden skal tænke på at logge ind og ud, og gør det derfor nemmere for eleverne at arbejde med Clio Onlines læringsportaler og de digitale redskaber på en og samme tid.

It-værktøjskasse klar til brug

Hos Clio Online har vi på alle læringsportaler under elevsiderne lavet en it-værktøjskasse med direkte links over til de digitale redskaber hos SkoleTube. Mange af værktøjerne er ligeledes integreret i forskellige aktiviteter på portalerne.

srv6